Atypisk myopati (AM) er en livstruende akut muskelsygdom, der hovedsageligt forekommer hos heste om efteråret. I de senere år er der blevet forsket i årsagen til AM og det kliniske billede af denne muskelsygdom. En af årsagerne til AM hos heste er, at de spiser ahornblade, -frø eller -spirer. Da blade og frø hovedsageligt ender på græsgange om efteråret, er AM ofte sæsonbetinget og forekommer hovedsageligt om efteråret. Derfor forekommer denne muskelsygdom hovedsageligt hos heste, der har adgang til græsarealer året rundt.
Årsagen til atypisk myopati
De første rapporter om muskelsygdommen atypisk myopati kom i 1939 1. Det første store udbrud fandt sted i efteråret 1995 1. Muskelsygdommen udvikler sig hurtigt og påvirker skeletmuskulaturen og musklerne i åndedrætssystemet. Skeletmusklerne er vigtige for at støtte skelettet og holde kroppen i balance. Muskler, der er en del af åndedrætssystemet, er blandt andet vigtige for iltoptagelsen. Så begge typer muskler har vigtige funktioner. Derudover tyder forskning også på, at hjertet påvirkes af denne sygdom 2. På grund af den akutte nedbrydning af (vigtige) muskler diagnosticeres ca. 70 % af hestene med AM 3. I de senere år er der derfor blevet forsket i mulige årsager til denne muskelsygdom.
Resultaterne viser, at AM kan være forårsaget af en virus, bakterier eller svampe, toksiner fra planter eller ernæringsmæssige mangler 4. Den mest almindelige årsag til AM er dog relateret til indtagelse af ahornfrø, -blade eller -kim 5. Ahorn indeholder toksinet hypoglycin A (HGA) 6. Resultater viser, at dette stof forårsager udviklingen af AM i kroppen. Frø, blade og spirer er alle tre giftige, men undersøgelser viser, at det er farligere at indtage et kilo spirer sammenlignet med et kilo ahornfrø eller -blade 1. Alligevel er AM mere almindeligt om efteråret, hvor hesten lettere kan spise ahornfrø og -blade og til gengæld har færre bakterier. Om foråret er der derimod flere ahornbakterier i forhold til blade og frø. En forklaring på dette kan være, at de rige forårsgræsser betyder, at hestene ikke har behov for at opsøge andre typer foder 1. Antallet af heste, der diagnosticeres med AM, varierer hvert år. Det menes at være relateret til mængden af tilgængelige frø, ahorntræernes livsstadie og klimaet.
Komponenten HGA, der stammer fra ahorntræet, er således den mest almindelige årsag til AM, og når den først er optaget i kroppen, påvirker den de metaboliske processer negativt 3. Det forårsager multipel acyl-CoA dehydrogenase-mangel (MADD), som påvirker muskelcellerne negativt og primært energimetabolismen i musklerne 7. Derfor får det også hesten til at blive sløv. Undersøgelser viser, at den degenerative proces ved AM primært påvirker type I-muskelceller 8. Der er fundet øget fedtlagring i disse påvirkede muskelceller, hvilket viser, at energimetabolismen af fedt i disse celler påvirkes negativt 9. Selv om der siden er blevet forsket i AM og hypoglycin A's rolle i sygdommens udvikling, er der stadig nogle ting, der er ukendte.
De kliniske tegn på AM hos heste er: Mørkfarvet urin, svedtendens, rystende muskler, ømme og hårde muskler, ingen lyst til at bevæge sig og at ligge meget ned 10. Det er også symptomer, der ligner en arbejdsrelateret myopati som f.eks. tying-up.
Giftig ahorn
Der findes op til 100 forskellige arter af ahorn, og ikke alle arter indeholder stoffet hypoglycin A. Desuden vokser mange af dem heller ikke i Holland. Westermann et al (2016) undersøgte koncentrationen af HGA i de mest almindelige ahorntræer i Holland. I prøver taget fra Acer platanoides (spidsløn) og Acer campestre (spansk ahorn) blev der ikke fundet hypoglycin A. Men i de prøver, der blev taget fra Acer pseudoplatanus (almindelig ahorn), et almindeligt ahorntræ i Holland, blev der observeret HGA i ahorntræets blade, frø og kim. Koncentrationen af hypoglycin A i ahorntræets spirer, blade og frø afhænger af flere faktorer, hvor den kan variere fra træ til træ. Selv i de forskellige frø, der ender på jorden, kan koncentrationen af HGA variere. Så hvis der vokser et ahorntræ i nærheden af en græsgang eller fold, betyder det ikke nødvendigvis, at hesten bliver syg af det. Det er dog vigtigt at forebygge udviklingen af AM, og det kan ikke vurderes uden en botanisk undersøgelse, om og hvor høj koncentrationen af HGA er i det pågældende ahorntræ.
Behandling af atypisk myopati
På grund af den hurtige udvikling af denne sygdom er det vigtigt, at der gribes ind med det samme, når man observerer symptomer, der er forenelige med AM. Som beskrevet tidligere er dødsraten for heste med AM høj. Jo hurtigere hesten kan behandles, jo større er chancen for at overleve.
Der findes i øjeblikket ingen specifik behandling, der kan kurere AM. Behandlingen af AM består i at forebygge yderligere muskelskader, sikre at hesten forbliver hydreret, og at elektrolytterne er i balance, give hesten tilstrækkelig energi til primært at støtte de berørte muskler, sikre at toksiner fjernes fra kroppen og give hesten smertelindring 10. Den nuværende behandling er således primært understøttende og symptomatisk. Forskning har også vist, at tilførsel af carnitin, antioxidanter og vitaminerne B, C og E samt selen har en positiv indflydelse på heste med AM 11. Primært riboflavin eller B2-vitamin har en positiv indflydelse på heste med AM 11. Synovium Myocare-E indeholder E-vitamin og selen til støtte for musklerne.
Forebyggelse
Da AM er en sygdom, der udvikler sig hurtigt, og risikoen for at dø er høj, er det nødvendigt at forebygge udviklingen af AM. Det er vigtigt at undgå at indtage frø, blade og bakterier fra ahorntræet. Undersøg jævnligt græsgangene i løbet af efteråret for ahornblade og -frø, der er kommet ind på græsgangen, og fjern dem. Sørg for, at hesten har adgang til tilstrækkeligt foder hele dagen, især når græssets kvalitet falder om efteråret 12. I tilfælde af vitamin- og mineralmangel i rationen anbefales det at tilsætte et vitamin- og mineraltilskud til rationen. Synovium Prefit indeholder vigtige vitaminer og mineraler, så tilsætning af dette tilskud sikrer en afbalanceret ration. Tjek også drikketrugene regelmæssigt, da ahornblade eller -frø også kan ende i dem. Hvis det er muligt, anbefales det at lade hestene gå ude på græs eller i folde i nærheden af ahorntræer så lidt som muligt.
Referencer
1. Westermann, C.M., van Leeuwen, R., Van Raamsdonk, L.W.D., Mol, H.G.J. (2016)
Hypoglycin A Concentrations in Maple Tree Species in the Netherlands and the
Occurrence of Atypical Myopathy in Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine,
20:880-884.
2. Verheyen, T., Decloedt, A., De Clercq, D., van Loon, G. (2012) Cardiac Changes in Horses
with Atypical Myopathy. Journal of Veterinary Internal Medicine, 26:1019-1026.
3. Fabius, L.S., Westermann, C.M. (2018) Evidence-based therapy for atypical myopathy in
horses. Equine Veterinary Education, 30(11):616-622.
4. Harris, P., Whitwell, K. (1990) Atypical myoglobinuria alert. The Veterinary Record,
127(24):603.
5. Votion, D.M., Francois, A.C., Kruse, C., Renaud B., Farinelle, A., Bouquieaux, M.C.,
Marcillaud Pitel, C., Gustin, P. (2020) Answers to the Frequently Asked Questions
Regarding Horse Feeding and Management Practices to Reduce the Risk of Atypical
Myopathy. Animals, 10(365):1-15.
6. Bochnia, M., Scheidemann, W., Ziegler, J., Sander, J., Vollstedt, S., Glatter, N., Janzen.,
Terhardt, M., Zeyner, A. (2016) Predictive value of hypoglycin A and
methylencyclopropylacetic acid conjugates in a horse with atypical myopathy in
comparison to its cograzing partners. Equine Veterinary Education, 30(1):24-28.
7. Lemieux, H., Boemer, F., van Galen, G., Serteyn, D., Amory, H., Baise, E., Cassart, D., van
Loon, G., Marcillaud-Pitel, C., Votion, D.M.(2016) Mitochondrial function is altered in
horse atypical myopathy. Mitochondrion, 30:35-41.
8. Cassart, D., Baise, E., Delguste, C., Antoine, N., Votion, D., Amory, H., Rollin, F., Linden,
A., Coignoul, F., Desmecht, D. (2007) Morphological alterations in oxidative muscles and
mitochondrial structure associated with equine atypical myopathy. Equine Veterinary
Journal, 39(1):26-32.
9. Votion, D.M. (2012) The Story of Equine Atypical Myopathy: A Review from the Beginning
to a Possible End. ISRN Veterinary Science, 1-14.
10. Votion, D.M., Serteyn, D. (2008) Equine atypical myopathy: A review. The Veterinary
Journal, 178(2):185-190.
11.Votion, D.M. (2016) Atypical myopathy: an update. In Practice, 38(5):241-246.
12.Votion, D.M., Linden, A., Delguste, C., Amory, H., Thiry, E., Engels, P., van Galen, G.,
Navet, R., Sluse, F., Serteyn, D., Saegerman, C. (2009) Atypical myopathy in grazing
horses: a first exploratory data analysis. Veterinary Journal, 180(1):77-87.
Opmerkingen