Heste har evnen til naturligt at tilpasse sig omgivelsernes temperatur 1. Når heste udsættes for koldere temperaturer i længere tid, om vinteren, tilpasser kroppen sig gennem termoregulering 2.
Hestens kropstemperatur reguleres gennem produktion af varme i kroppen og afgivelse af varme til omgivelserne. Når den omgivende temperatur falder, sender blandt andet receptorer placeret på huden signaler til hypothalamus 3. Disse signaler sikrer, at kroppen akklimatiserer sig til den lavere omgivende temperatur. Huden sikrer, at så lidt kropsvarme går tabt som muligt ved at reducere blodgennemstrømningen til overfladen af huden 3. Desuden står pelshårene på enden og fanger luft for at forbedre isoleringen og holde på varmen 4.
Kropsvarme produceres gennem metaboliske processer i kroppen, herunder fordøjelsen af næringsstoffer i fordøjelsessystemet. De metaboliske processer kræver energi fra maden for at forsyne kroppen med varme 5,6. Derfor, når temperaturen falder, stiger hestens nærings- og foderbehov for at holde kropstemperaturen 6.
| "Kropsvarmen produceres gennem metaboliske processer i kroppen."
Grovfoder indeholder en høj mængde fibre, som fordøjes af mikroorganismer i fordøjelsessystemet til flygtige fedtsyrer 7. Fermentering af fibrene producerer varme, som giver hesten varme indefra til at regulere kropstemperaturen 8. I modsætning til fordøjelsen af fibre giver fordøjelsen af stivelse fra kraftfoder lidt varme, fordi stivelse fordøjes ved hjælp af enzymer og denne proces giver lidt varme 9. Det er derfor vigtigt at give hesten tilstrækkeligt grovfoder i løbet af vinteren. Fordi grovfoder danner grundlaget for foderet, anbefales det at give 2 til 2,5 % af hestens kropsvægt i grovfoder. For en hest på 500 kg vil det være mellem 10 og 12,5 kg grovfoder pr. dag. Hvis temperaturen falder til under frysepunktet, anbefales det at fodre 10 til 15 % ekstra grovfoder for at understøtte reguleringen af kropstemperaturen 10.
Undersøgelser har vist, at foderoptagelsen af vilde heste ændrer sig sæsonmæssigt 11. Om vinteren er der mindre foder tilgængeligt på grund af mindre græs og planter, hvilket reducerer foderoptagelsen 12. For stadig at kunne regulere kropstemperaturen i koldere temperaturer, lagres krop fedt nedbrydes og bruges som brændstof 11. Disse reserver opbygges i løbet af efteråret, når der er let tilgængelig mad. Forskning peger på, at hestens foderoptagelse i løbet af efteråret øges, i forhold til andre årstider, for at lagre kropsfedt i kropsvæv, der kan bruges i løbet af vinteren 11. Derudover har det også vist sig, at dette øger kropsvægten af vilde heste per sæson, svinger og falder kraftigt, især om vinteren 11,13. Det tilrådes derfor at sikre, at hestens kropstilstandsscore (BCS) er lidt højere end normalt i starten af vinteren, for at give hesten ekstra reserver i løbet af vinteren 10. Derudover tilrådes det bl.a. øge BCS-overvågningen i løbet af vinteren for at måle om hestens energibehov svarer til kosten for at forebygge under- eller overvægt.
Referencer 1. Hammer, C., & Gunkelman, M. (2020). Effekt af forskellige dækkenvægte på overfladetemperaturen på heste i kolde klimaer. Journal of Equine Veterinary Science, 85: 1-3. 2. Cymbaluk, N.F. (1994). Termoregulering af heste i koldt vintervejr: En gennemgang. Husdyrproduktionsvidenskab, 40(1): 65-71. 3. Mejdell, C. M., Bøe, K. E., & Jørgensen, G. H. M. (2020). Pleje af hesten i et koldt klima – Gennemgang af principper for termoregulering og hestepræferencer. Applied Animal Behavior Science, 231: 1-8. 4. Morgan, K. (1997). Termisk isolering af perifert væv og pels hos sportsheste. Journal of Thermal Biology, 22(3): 169–175. 5. Cymbaluk, N.F. (1990). Kolde staldeffekter på vækst og næringsbehov hos unge heste. Journal of Animal Science, 68(10): 3152-3162. 6. McBride, G. E., Christopherson, R. J., & Sauer, W. (1985). Metabolisk hastighed og plasmakoncentrationer af skjoldbruskkirtelhormoner hos modne heste som reaktion på ændringer i omgivende temperatur. Canadian Journal of Animal Science, 65(2): 375-382. 7. Dougal, K., de la Fuente, G., Harris, P. A., Girdwood, S. E., Pinloche, E., & Newbold, C. J. (2013). Identifikation af et kernebakteriefællesskab i hestens tyktarm. PLoS ONE, 8(10): 1-12. 8. Santos, A. S., Rodrigues, M. A. M., Bessa, R. J. B., Ferreira, L. M., & Martin-Rosset, W. (2011). Forståelse af hestes blindtarm-colon-økosystem: Nuværende viden og fremtidsperspektiver. Dyr, 5(1): 9. Merritt, A. M., & Julliand, V. (2013). Gastrointestinal fysiologi. I: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (red.). Equine Applied and Clinical Nutrition, Saunders Elsevier: Kina. 10. Harper, F. (2004). Vinterhestefodring. Tilbygning Hestespecialist Institut for Husdyrvidenskab, 23, stk. 11. Arnold, W., Ruf, T., & Kuntz, R. (2006). Sæsonjustering af energibudget hos et stort vildt pattedyr, Przewalski-hesten (Equus ferus przewalskii). II. Energiforbrug. Journal of Experimental Biology, 209(22): 4557-4565. 12. Arnold, W., Ruf, T., Reimoser, S., Tataruch, F., Onderscheka, K., & Schober, F. (2004). Natlig hypometabolisme som overvintringsstrategi for kronhjort (Cervus elaphus). American Journal of Physiology - Regulatory Integrative and Comparative Physiology, 286(1): 174-181. 13. Scheibe, K. M., & Streich, W. J. (2003). Årlig rytme af kropsvægt hos Przewalski-heste (Equus ferus przewalskii). Biological Rhythm Research, 34(4): 383-395.
Commentaires