I naturen græsser heste cirka 14-16 timer om dagen. Dette betyder, at de konstant spiser små portioner grovfoder, hvilket holder deres fordøjelsessystem aktivt. Fordøjelsessystemet er derfor tilpasset dette. Nogle gange er det dog ikke muligt, for eksempel på grund af vægtøgning, at give hesten adgang til en græsmark i 14-16 timer eller give den ad libitum grovfoder. På grund af de nuværende ledelsessystemer er de fleste heste desuden inde om natten og får en portion grovfoder fra jorden. Det er dog ofte tilfældet, at hestene spiser grovfoderet for hurtigt og derved står uden mad, hvilket ikke er godt for deres fordøjelsessystem. For at sikre, at hesten tager længere tid om at spise grovfoder og for at undgå lange perioder uden mad, anvendes en "slow feeder" eller et hønet.
Vigtigheden af tilstrækkeligt grovfoder
Grovfoder er grundlaget for hestens kost og er vigtigt for et sundt og velfungerende fordøjelsessystem. Derudover indeholder det fibre, som fermenteres i tarmene til flygtige fedtsyrer. 60-70 % af den daglige energi, som hesten optager fra maden, stammer fra disse flygtige fedtsyrer 1. Fibre er derfor en vigtig energikilde for hesten 2. Disse flygtige fedtsyrer er også nødvendige for sammensætningen af tarmfloraen. En sund tarmflora er essentiel for tarmenes optimale funktion og sundhed 3. Derudover er tarmfloraen også ansvarlig for fermenteringen af fibre. For at sikre, at hesten får tilstrækkeligt grovfoder, skal den have mindst 1,5 % af sin kropsvægt i kilogram grovfoder. Det betyder, at en hest på 600 kg mindst skal have 9 kg grovfoder om dagen.
Ud over at være essentiel for en sund tarmfunktion er grovfoder også vigtigt for hestens mave. Heste tygger grovfoder længere og oftere i forhold til koncentreret foder, hvilket medfører mere spyt i munden. Spyt indeholder et stof, der neutraliserer mavesyren 4. Mavesyre kan blive meget sur, og stoffets pH-bufferende virkning reducerer syreindholdet. Derudover har grovfoder også evnen til at optage og fjerne overskydende mavesyre 5. Hvis mavesyren bliver for sur, kan der dannes mavesår. Dette er smertefuldt og påvirker både sundheden og præstationen hos hesten. Hvis hesten ikke har adgang til grovfoder i for lang tid, mere end 4-6 timer, øges risikoen for mavesår. Naturligt set spiser heste små portioner mad ofte i løbet af dagen, hvilket medfører konstant spytproduktion og buffer mavesyren. Dette holder fordøjelsessystemet, især tarmene, konstant i bevægelse. Det er dog ikke altid muligt (for eksempel om natten, når de står i stald) at give hesten små portioner grovfoder ofte. Derfor kan man bruge et hønet eller en slow feeder for at sikre, at hesten spiser langsommere og tager længere tid om at spise grovfoderet.
Brug af hønet for at forlænge fodringstiden
Som nævnt tidligere græsser heste størstedelen af dagen. Dette betyder, at de ofte tager små portioner føde og udfører naturlig adfærd. At udøve denne fødesøgningsadfærd er vigtigt for hestens sundhed og velvære 6. Nogle gange er det dog ikke muligt at give hesten konstant adgang til en græsmark, at give hyppige små portioner grovfoder eller tilbyde grovfoder ad libitum. Derudover spiser heste grovfoder fra jorden i deres naturlige position hurtigere. For at forlænge optagelsen af det tilbudte grovfoder og sikre, at hesten tager små portioner ad gangen, kan et hønet bruges.
Der findes forskellige typer hønet, for eksempel med små eller store huller, som påvirker hestens fodringstid. Lundqvist & Müller (2022) viste i en undersøgelse, at den samlede fodringstid for grovfoder blev forlænget med op til 1,5 gange ved brug af et hønet sammenlignet med at give grovfoder fra jorden. Hullerne i de hønet, der blev brugt i denne undersøgelse, var 3,5 cm x 3,5 cm 7. Når heste spiste grovfoder fra jorden, tog de cirka en halv time at spise et kilogram tørstof. Derudover viste Ellis et al. (2015), at brugen af flere fodringspunkter (blandt andet med flere hønet) i stalden også forlængede optagelsen af grovfoder og gjorde, at det tog længere tid, før hesten var færdig med sin portion grovfoder 8. I en anden undersøgelse udført af Ellis et al. (2015) viste resultaterne, at ved brug af hønet med små huller (25-30 mm) tog hestene 5 minutter længere om at spise et kilogram grovfoder sammenlignet med hønet med større huller (75 mm). Derudover gjorde de mindre net, at den samlede fodringstid blev mere jævnt fordelt over hele testperioden 9. Resultaterne af undersøgelsen af Ragnarsson et al. (2024) viste, at brugen af hønet med huller på 10 x 10 cm fik hestene til at bruge 13 % længere tid på grovfoderet (12 minutter per kg tørstof) sammenlignet med at fodre grovfoder fra jorden 10.
DeBoer et al. (2024) fandt gennem en undersøgelse, at brugen af hønet bedre kunne opretholde hestens kropsvægt sammenlignet med at fodre grovfoder fra jorden. I en to år lang undersøgelse blev hestene opdelt i to grupper, hvor gruppen uden hønet gennemsnitligt tog 20 kg på i undersøgelsesperioden, mens gruppen med hønet gennemsnitligt tabte 23 kg 11. Dette resulterede i en gennemsnitlig vægtforskel på 43 kg mellem grupperne. Begge grupper af heste havde ubegrænset adgang til grovfoder i undersøgelsen.
Derfor hjælper brugen af hønet med at forlænge fodringstiden for hesten, så det tager længere tid at spise en portion grovfoder. Når man bruger et hønet, er det vigtigt at hænge det op i en passende højde i stalden. Som nævnt før, er hestens naturlige position med hovedet nedad. Hvis nettet hænges for højt op, kan det gøre det svært for hesten at nå det. Desuden kan støvpartikler fra grovfoderet ende i hestens næse og øjne, hvis nettet hænges for højt. Da luftvejene og øjnene er følsomme over for små støvpartikler, anbefales det ikke at hænge et hønet for højt op. Det skal dog heller ikke hænges for lavt, da dette kan være farligt for heste med hovejern.
Måden, hvorpå hesten spiser grovfoder fra hønet, afhænger også af typen af grovfoder i nettet. Grovfoder med et højere fugtindhold, som ensilage, får hesten til at trække hårdere i nettet, hvilket skaber tryk på hestens skelet. Dette kan også have en effekt på hestens tænder 12. Der er dog behov for mere forskning for at få en bedre forståelse af virkningen af hønet og hestens trækkræft på både skelet og tænder.
Alt i alt er hønet, når de bruges korrekt, en god måde at forlænge fodringstiden på og dermed støtte og fremme sundheden af hestens fordøjelsessystem. Derudover har det også en positiv effekt på hestens kropsvægt og kondition.
Referencer
Bergman, E.N. (1990) Energy contributions of volatile fatty acids from the gastrointestinal tract in various species. Physiological Reviews, 70(2): 567-590.
Argenzio, R.A., Southworth, M., Stevens, C.E. (1974) Sites of organic acid production and absorption in the equine gastrointestinal tract. American Journal of Physiology, 226(5): 1043-150.
Julliand, V., Grimm, P. (2016) Horse species symposium: The microbiome of the horse hindgut: History and current knowledge. Journal of Animal Science, 94(6): 2262-2274.
Luthersson, N., Jenifer, N.A. (2013). Equine Applied and Clinical Nutrition Chapter 34 - Gastric ulceration. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.
Sykes, B.W., Jokisalo, J.M. (2015). Rethinking equine gastric ulcers syndrome: Part 2 - Equine squamous gastric ulcer syndrome (ESGUS). Equine Veterinary Education, 27(5):264-268.
Goodwin, D., Davidson, H.P.B., Harris, P. (2002) Foraging enrichment for stabled horses: effects on behaviour and selection. Equine Veterinary Journal, 34(7):686-691.
Lundqvist, H., Mülller, C.E. (2022) Feeding time in horses provided roughage in different combinations of haynets and on the stable floor. Applied Animal Behaviour Science, 253:1-5.
Ellis, A.D., Redgate, S., Zinchenko, S., Owen, H., Barfoot, C., Harris, P. (2015) The effect of presenting forage in multi-layered haynets and at multiple sites on night time budgets of stabled horses. Applied Animal Behaviour Science, 171:108-116.
Ellis, A.D., Fell, M., Luck, K., Gill, L., Owen, H., Briars, H., Barfoot, C., Harris, P. (2015) Effect of forage presentation on feed intake behaviour in stabled horses. Applied Animal Behaviour Science, 165:88-94.
Ragnarsson, S., Víkingsdóttir, S.V., Stefánsdóttir, G.J.(2024) Initial Impact of Different Feeding Methods on Feed Intake Time in Stabled Icelandic Horses. Animals, 14(1211):1-9.
DeBoer, M., Keener, L., Layeux-Parks, J., Scheuller, O. (2024) Effect of hay nets on horse bodyweight, body condition score, hay usage, and dental health in mature adult horses. Journal of Equine Veterinary Science, 136(3):105051.
Hodgson, S., Bennett-Skinner, P., Lancaster, B., Upton, S., Harris, P., Ellis, A.D. (2022) Posture and Pull Pressure by Horses When Eating Hay or Haylage from a Hay Net Hung at Various Positions. Animals, 12(2999):1-18.
Comentarios