Udviklingen og væksten af føllets og unghestens krop påvirker hestens præstation i voksenalderen. Den vigtigste indflydelsesfaktor for den fysiske udvikling er hestens gener. Næringsstoffer fra kosten har dog også betydning for kroppens udvikling og vækst 1. En balanceret kost understøtter vækst og udvikling og forebygger dermed ortopædiske problemer forårsaget af næringsstofmangel eller overskud, der påvirker hestens velbefindende 2.
I de første måneder får føllet de nødvendige næringsstoffer fra hoppens mælk. Det første foder føllet får efter fødslen er hoppens råmælk. Råmælk indeholder energi, næringsstoffer og komponenter, der er vigtige for at opbygge føllets immunforsvar til at forsvare sig mod mulige bakterier.3 Det er vigtigt, at føllet indtager råmælken hurtigst muligt efter fødslen, da stofskiftet i Kroppen er højt føllet har ingen fysiske reserver til at brænde kroppen 4. Derudover er den periode, hvor hoppen producerer råmælk, kort, og sammensætningen af råmælken ændres inden for 12 timer efter føllets fødsel 3.
| "Næringsstoffer fra fødevarer påvirker også udviklingen og væksten af Legeme."
Inden for de første tredive dage efter fødslen tager føl på mellem 1,3 og 1,5 kg/dag i kropsvægt 5. Energi fra kosten er vigtig for vedligeholdelse af krop og vægt, energi giver også støtte til kroppens vækst 6. Amino syrer, som kommer fra proteiner fra kosten, er de vigtigste byggesten for føllets udvikling og vækst 6. Proteiner er vigtige for fx dannelsen af kollagen, en vigtig komponent for udvikling af led og for enzymer nødvendige for udviklingen af kropsvæv 6. Mineralerne og sporstofferne calcium, fosfor kobber, zink, mangan og vitamin A, D og E er hovedsageligt vigtige for udviklingen af knogler og led 6. Når føllet er omkring to måneder gammelt, er det kun hoppens mælk, der ikke dækker føllets nærings- og energibehov. Undersøgelser viser, at når føllet er omkring 2 måneder gammelt, stiger grovfoderindtaget, og indtaget af hoppens mælk falder 7. Som følge heraf er tarmfloraen i stand til at omdanne fibre fra grovfoderet til flygtige fedtsyrer omkring 2 måneders alderen. forsyne kroppen med energi 7,8.
Kraftfoder skal tilføres gradvist til føllet for at forhindre hurtige vækststumper i at udvikle knogler, der kan føre til ortopædiske udviklingshæmninger 3,10. En næringsstofmangel påvirker dog også kroppens vækst og udvikling.3 Det anbefales derfor at tjekke føllets kropstilstandsscore regelmæssigt. BCS kan bruges som et værktøj til at overvåge mængden af tilgængelig energi fra foder, så kosten kan justeres, hvis der er overskud eller mangel på energi fra foder 3.
Når føllet er omkring 6 måneder gammelt, kan det fravænnes hoppen. Fordi fravænning af føllet kan være stressende, er det vigtigt at overvåge kropsvægt og vækst. På grund af stress kan føllets vægt falde for hurtigt og dermed påvirke væksten Foder givet efter fravænning får kropsvægten til at falde mindre hurtigt. Efter fravænning er føllets kost baseret på højkvalitets grovfoder og kraftfoder for at give føllet de næringsstoffer, der er nødvendige for fortsat vækst og kropsudvikling 12.
Hestens voksne størrelse nås mellem 5 og 7 år. Kosten påvirker især kroppens vækst og udvikling i de første to leveår 6. Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere, at unghestens ernæringsbehov stemmer overens med de næringsstoffer, der er tilgængelige fra kosten. Hvis dette ikke passer, er det tilrådeligt at tilpasse rationen til hestens behov. Kort sagt optimerer en artsegnet diæt til at understøtte føllets vækst og fysiske udvikling den voksne hests trivsel og præstation.
Referencer
1. Hunka, M. M., Cordeiro Manso, H. E. C. da C., Bernardo, R. B., da Silva, E. R. R., Ferreira, L. M. C., & Manso Filho, H. C. (2014). Udvikling og kropssammensætning af Quarter Horse føl under amme. Åbent tidsskrift for veterinærmedicin, 4(11): 277-280. 2. Glade, M.J., & Belling, T.H. (1984). Vækstpladebruskmetabolisme, morfologi og biokemisk sammensætning hos over- og underfodrede heste. Growth, 48(4): 473-482. 3. Becvarova, I., & Buechner-Maxwell, V. (2012). Fodring af føllet for øjeblikkelig og langsigtet sundhed. Equine Veterinary Journal, 44(41): 149-156. 4. Kinsella, H. M., Hostnik, L. D., & Toribio, R. E. (2022). Energi endokrin fysiologi, patofysiologi og ernæring af føllet. Journal of the American Veterinary Medical Association, 260(3): 83-93. 5. Buechner-Maxwell, V.A. (2005). Ernæringsmæssig støtte til neonatale føl. Veterinary Clinics of North America - Equine Practice, 21(2): 487-510. 6. Staniar, W.B. (2013). Kapitel 12 - Fodring af den voksende hest. I Geor, R. J., Harris, P. A., & Coenen, M., (red.). Heste anvendt og klinisk ernæring. Saunders Elsevier: Kina. 7. Crowell-Davis, S.L., Houpt, K.A., & Carnevale, J. (1985). Hoppers og føls fodrings- og drikkeadfærd med fri adgang til græs og vand. Journal of Animal Science, 60(4): 883-889. 8. Faubladier, C., Julliand, V., Danel, J., & Philippeau, C. (2013). Bakteriel kulhydratnedbrydende kapacitet i følfæces: Ændringer fra fødsel til før fravænning og påvirkning af modertilskud med fermenterede foderprodukter. British Journal of Nutrition, 110(6): 1040-1052. 9. Grace, N.D., Pearce, S.G., Firth, E.C., & Fennessy, P.F. (1999). Koncentrationer af makro- og mikroelementer i mælken fra græsfodrede fuldblodshopper. Australian Veterinary Journal, 77(3): 177-180 10. Staniar, W.B. (2010). Sammenkobling af kostenergi og skeletudvikling hos hesten. Revista Brasileira de Zootecnia, 39: 138-144. 11. Hoffman, R.M., Kronfeld, D.S., Holland, J.L., & Greiwe-Crandell, K.M. (1995). Før fravænningsdiæt og stalfravænningsmetode påvirker stressrespons hos føl. Journal of Animal Science, 73(10): 2922-2930. 12. Ralston, S.L. (1997). Fodring af det hurtigt voksende føl. Journal of Equine Veterinary Science, 17(12): 634-636.
Comments