top of page
Anouk Frieling

Håndtering af en hest med sommereksem

Sommereksem er den mest almindelige kroniske hudsygdom hos heste 1. Omkring 10 % af alle heste på verdensplan lider af tilbagevendende sommereksem 1. Sommereksem er en sæsonbestemt tilstand og forekommer fra begyndelsen af april til begyndelsen af december, afhængigt af den omgivende temperatur. Da sommereksem er relateret til den omgivende temperatur, er denne hudlidelse mere almindelig i dele af verden, hvor den gennemsnitlige omgivende temperatur er højere 1. Siden 1840, hvor den første hest blev diagnosticeret med sommereksem, er der blevet forsket i at finde en mulig årsag til denne lidelse og i at finde effektive behandlinger 2.




Nyere undersøgelser har vist, at sommereksem skyldes et myggestik fra Culicoides-myggen, som fører til en allergisk reaktion på huden 2. Culicoides-myggens spyt indeholder proteiner, som myggen sprøjter ind i hestens krop 3. De proteiner, der injiceres, kan udløse en allergisk reaktion hos heste, der har en genetisk disposition for denne hudtilstand, eller hos heste, hvis krop udvikler en overfølsom reaktion efter insektsbiddet 4. Kroppens allergiske reaktion på myggestik, udløser immunsystemet til at gøre de ikke-kropsrelaterede proteiner uskadelige.


Den reaktion, der finder sted i kroppen, kan opdeles i to typer. En type I-overfølsom allergisk reaktion er en reaktion fra immunsystemet, der finder sted med det samme 5. Der produceres IgE-antistoffer, som binder sig til mastceller og basofiler, to typer hvide blodlegemer, der er vigtige for immunsystemet 6. Bindingen af antistofferne og de hvide blodlegemer frigør stoffer, herunder histamin, som derefter fører til en inflammatorisk reaktion i kroppen 6.


Den anden reaktion, også kaldet en type IV-overfølsom allergisk reaktion, er en reaktion, der udløses i kroppen 24 timer efter udsættelse for allergenet 7. Her udløses T-lymfocytter til at producere cytokiner, der tiltrækker hvide blodlegemer til det sted i kroppen, hvor den allergiske reaktion er sket 7. Dette udløser derefter en inflammatorisk reaktion 7. I de fleste tilfælde reagerer kroppen ved hjælp af en af disse to reaktioner. Det sker dog, at begge reaktioner finder sted i kroppen 4.


Den inflammatoriske reaktion, der følger i kroppen, fører derefter til ekstrem kløe på hestens hud 8. Fordi hesten oplever ekstrem kløe, er sommereksem hovedsageligt kendetegnet ved skaldede pletter omkring manke og hale på grund af overdreven gnidning for at lindre kløen 5,9. Derudover kan der også opstå skaldede pletter på maven, hovedet og brystet, men det er mindre almindeligt 9. Ud over de skaldede pletter er en fortykkelse af huden, lokal alopeci og fremkomsten af sår også almindelige symptomer på sommereksem 9. Desuden kan sårene forårsaget af overdreven gnidning også forårsage sekundær inflammation på huden 10.


Håndtering og forebyggende foranstaltninger


I øjeblikket findes der ingen specifik behandling, der kan kurere sommereksem fuldstændigt. De nuværende behandlinger består hovedsagelig i at håndtere symptomerne på sommereksem og gennemføre forebyggende foranstaltninger for at undgå tilstanden.


Fluetæpper, der dækker hestens krop, når de er på græs i paddocks, er en almindeligt anvendt forebyggende foranstaltning. Ud over et fluetæppe kan der også anvendes et eksemtæppe. Disse tæpper er lavet af et tyndt stof, der beskytter hesten mod myggestik. Forskellen til et fluetæppe er, at eksemtæpper ofte beskytter en større del af kroppen mod myggestik.


Derudover anbefales det at bruge en fluespray med ingrediensen pyrethroider for at holde myggene på afstand 11.

Myggene huserer primært i nærheden af fugtige og våde steder, såsom mudder, gødning eller floder 12. Det anbefales derfor at sætte heste ud på tørre græsgange, regelmæssigt fjerne gødning fra græsgange og holde hesten væk fra floder eller damme for at undgå kontakt med myg.


Myggene er ofte mest aktive ved daggry og tidlig aften. Det anbefales derfor, at hestene på disse tidspunkter af dagen holdes i stalde 12.

Myg kan ikke flyve i et blæsende miljø, og derfor kan en ventilator i stalden holde myggene på afstand 11.


Ernæringens og kosttilskudnes understøttende funktion


Ud over de ovennævnte foranstaltninger kan brugen af kosttilskud med f.eks. antiinflammatoriske eller antioxidante virkninger støtte heste med sommereksem ved at reducere symptomerne og håndtere tilstanden.


Omega-3-fedtsyrer har antiinflammatoriske virkninger og støtter opretholdelsen af en sund hud og pels 13. Desuden har forskning vist, at brugen af hørfrøolie, en olie med et højt indhold af Omega-3-fedtsyrer, forbedrer hudkvaliteten hos heste med sommereksem og reducerer inflammation på huden 14.


Biotin, eller vitamin B7, er vigtigt for at bevare en sund hud. Ølgær indeholder et højt indhold af B-vitaminer og biotin, så tilskud kan have en positiv effekt på huden. En undersøgelse med mennesker viste, at hudens kvalitet blev forbedret efter indtagelse af ølgær 15.


E-vitamin har en antioxidantvirkning i kroppen, hvilket betyder, at det fjerner frie radikaler fra huden og dermed forebygger hudskader. En undersøgelse med hunde konkluderede, at tilskud af E-vitamin resulterer i forbedret hudkvalitet og genopretning efter hudskader 16. Tilskud af E-vitamin har også en positiv effekt på immunsystemets funktion, hvilket er gavnligt for heste med sommereksem, hvor immunsystemet ikke fungerer optimalt 17.

Kosttilskud fra Synovium Supplement-serien, der kan yde støtte til heste med sommereksem, er Synovium Linolie, Synovium Myocare-E og Synovium Immunomodulator.


References


1. Fettelschoss-Gabriel, A., Fettelschoss, V., Thoms, F., Giese, C., Daniel, M., Olomski, F., Kamarachev, J., Birkmann, K., Bühler, M., Kummer, M., Zeltins, A., Marti, E., Kündig, T. M., & Bachmann, M. F. (2018). Treating insect-bite hypersensitivity in horses with active vaccination against IL-5. Journal of Allergy and Clinical Immunology, 142(4): 1194-1205.

2. Schaffartzik, A., Hamza, E., Janda, J., Crameri, R., Marti, E., & Rhyner, C. (2012). Equine insect bite hypersensitivity: What do we know?. Veterinary Immunology and Immunopathology, 147(3–4): 113-126.

3. Wilson, A. D., Harwood, L. J., Björnsdottir, S., Marti, E., & Day, M. J. (2001). Detection of IgG and IgE serum antibodies to Culicoides salivary gland antigens in horses with insect dermal hypersensitivity (sweet itch). Equine Veterinary Journal, 33(7): 707-713.

4. Wilson, A. D., Heesom, K. J., Mawby, W. J., Mellor, P. S., & Russell, C. L. (2008). Identification of abundant proteins and potential allergens in Culicoides nubeculosus salivary glands. Veterinary Immunology and Immunopathology, 122(1–2): 94-103.

5. Wilson, A. D. (2014). Immune responses to ectoparasites of horses, with a focus on insect bite hypersensitivity. Parasite Immunology, 36(11): 560-572.

6. Wagner, B., Miller, W. H., Morgan, E. E., Hillegas, J. M., Erb, H. N., Leibold, W., & Antczak, D. F. (2006). IgE and IgG antibodies in skin allergy of the horse. Veterinary Research, 37(6): 813-825.

7. Averbeck, M., Gebhardt, C., Emmrich, F., Treudler, R., & Simon, J. C. (2007). Immunologic principles of allergic disease. Journal of the German Society of Dermatology. 5(11): 1015-1027.

8. Jonsdottir, S., Cvitas, I., Svansson, V., Fettelschloss-Gabriel, A., Torsteinsdottir, S., & Marti, E. (2019). New Strategies for Prevention and Treatment of Insect Bite Hypersensitivity in Horses. Current Dermatology Reports, 8(4): 303-312.

9. Björnsdóttir, S., Sigvaldadóttir, J., Broström, H., Langvad, B., & Sigurosson, Á. (2006). Summer eczema in exported Icelandic horses: Influence of environmental and genetic factors. Acta Veterinaria Scandinavica, 48(1): 1-4.

10. Broström, H., Larsson, & Troedsson, M. (1987). Allergic dermatitis (sweet itch) of Icelandic horses in Sweden: An epidemiological study. Equine Veterinary Journal, 19(3): 229-236.

11. Chapman, S. (2019). Get ahead of sweet itch. Equine Health , 46: 36–37.

12. Clarke, A. (2016). The itch that’s less than sweet. Equine Health , 29: 36–38.

13. Elghandour, M. M. M. Y., Kanth Reddy, P. R., Salem, A. Z. M., Ranga Reddy, P. P., Hyder, I., Barbabosa-Pliego, A., & Yasaswini, D. (2018). Plant Bioactives and Extracts as Feed Additives in Horse Nutrition. Journal of Equine Veterinary Science, 69: 66-77.

14. O’Neill, W., McKee, S., & Clarke, A. F. (2002). Flaxseed (Linum usitatissimum) supplementation associated with reduced skin test lesional area in horses with Culicoides hypersensitivity. Canadian Journal of Veterinary Research, 66(4): 272-277.

15. Hibino, S., Hamada, U., Takahashi, H., Watanabe, M., Nozato, N., & Yonei, Y. (2010). Effects of Dried Brewer’s Yeast on Skin and QOL. Anti-Aging Medicine, 7(4): 18-25.

16. Kapun, A. P., Salobir, J., Levart, A., Kalcher, G. T., Svete, A. N., & Kotnik, T. (2014). Vitamin E supplementation in canine atopic dermatitis: Improvement of clinical signs and effects on oxidative stress markers. Veterinary Record, 175(22): 1-5.

17. Petersson, K. H., Burr, D. B., Gomez-Chiarri, M., & Petersson-Wolfe, C. S. (2010). The influence of vitamin E on immune function and response to vaccination in older horses. Journal of Animal Science, 88(9): 2950-2958.

Commenti


bottom of page