Flere og flere heste bliver ældre, hvilket gør pleje og behandling af sygdomme hos ældre heste mere vigtig. Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID), også kendt som Cushings, er den mest almindelige hormonelle sygdom hos ældre heste. Omkring 20-25% af heste over 15 år diagnosticeres med PPID. Tilstanden forstyrrer produktionen af hormoner og forårsager forskellige sundhedsproblemer. Med det stigende antal ældre heste, der diagnosticeres med PPID, er der mere opmærksomhed på denne sygdom, der forskes mere, og flere og flere hesteejere har viden om denne sygdom.
Hvad er PPID, og hvordan opstår den?
I nærheden af hjernen ligger hypothalamus og hypofysen, som er vigtige for produktionen og frigivelsen af hormoner til kroppen. Produktionen af nogle hormoner kræver andre komponenter, der kontrollerer produktionen og sikrer, at hormonet produceres af kroppen. Gennem nerver i hypothalamus produceres stoffet dopamin 1. Dopamin regulerer blandt andet produktionen af hormonet ACTH og hæmmer produktionen af det i hypofysens pars intermedia 2. Hos ældre heste sker der det, at mængden af nerver i hypothalamus, der sørger for dopaminproduktionen, falder, så der produceres mindre dopamin 1. Som følge heraf er der for lidt dopamin til rådighed til at hæmme ACTH-produktionen, hvilket får hypofysen til at producere ACTH uhæmmet 3. Heste med PPID har som regel også en forstørret hypofyse 1. Hormonet ACTH får binyrebarken til at producere kortisol. Kortisol kaldes også stresshormonet og får glukose til at blive frigivet i kroppen, så blodsukkeret stiger 4. I situationer, hvor hesten skal reagere eller flygte hurtigt, er der også brug for det. Men med uhæmmet produktion af ACTH er blodsukkerniveauet konstant forhøjet, hvilket har en negativ effekt på hestens helbred.
Symptomer og sundhedsproblemer
Udviklingen af PPID er ikke knyttet til hestens køn eller race. Enhver hest over 15 år har en chance for at udvikle PPID 1. Da hestene bliver ældre, og PPID derfor er mere almindeligt, er der mere opmærksomhed på sygdommen, og ejerne er mere fortrolige med symptomerne på PPID.
Der er flere symptomer, som kan tyde på, at en hest har PPID. Nogle af symptomerne er unormal pelsvækst (f.eks. krøllet hår), ændret adfærd, vægttab, nedsat muskulatur, (ofte tilbagevendende) infektioner og dermed nedsat funktion af immunsystemet, overdreven svedtendens, insulinresistens og forfangenhed 5.
Krøllet og unormal pelsvækst er et af de mest almindelige og specifikke symptomer hos heste med PPID. En krøllet pels ses derfor også af ejerne som et tydeligt symptom. Det er dog normalt et symptom, der opstår hos heste, hvor PPID allerede er mere fremskreden. I de tidlige stadier af PPID forekommer det, at hestene ikke har en krøllet pels, men i stedet har svært ved at komme ud af vinterpelsen. Dette ses som en aldringssygdom snarere end et symptom på PPID, så hesteejere ser det ikke som et tidligt symptom på PPID.
På grund af forhøjede blodsukkerniveauer og hormonforstyrrelser er heste med PPID i risiko for at udvikle forfangenhed 1. Halthed er en smertefuld tilstand, hvor der udvikles betændelse mellem hovvæggen og hovbenet. Ved fremskreden forfangenhed kan det endda være så slemt, at hovbenet løsner sig og hælder i hoven. Derfor er det vigtigt at tjekke heste med forfangenhed over 15 år for PPID.
Det er vigtigt, at hesteejere tilkalder dyrlægen ved tegn på PPID, så hesten kan blive testet og diagnosticeret. Jo tidligere PPID diagnosticeres, jo hurtigere kan behandlingen påbegyndes.
Diagnosticering
Diagnosen PPID stilles på baggrund af symptomer og en blodprøve, hvor det efter blodprøvetagning undersøges, om koncentrationen af ACTH er forhøjet i hestens blod 5. Dette gøres, fordi der hos heste med PPID således produceres en for stor mængde ACTH, som kan ses i hestens blod. På baggrund af blodprøven og symptomerne kan der stilles en diagnose, og behandlingen af PPID kan påbegyndes.
Da heste med PPID har en øget risiko for at udvikle forfangenhed, kan man desuden måle glukosekoncentrationen og insulinkoncentrationen i blodet for at se, om blodsukkerniveauet er ude af balance, hvilket forårsager den øgede risiko for at udvikle forfangenhed 6.
Behandling
Gennem undersøgelser er der kommet mere og mere information om PPID. Der findes endnu ingen kur mod PPID. Men behandling med medicin kan reducere symptomerne og, hvis den diagnosticeres på et tidligt tidspunkt, forhindre hesten i at udvikle yderligere symptomer. Den anvendte medicin indeholder stoffet pergolid, som overtager funktionen af dopamin 7. Da dopaminproduktionen falder hos heste med PPID, hæmmer dette stof i stedet for dopamin produktionen af hormoner, hvilket forhindrer overdreven hormonproduktion 1. Dette reducerer sygdomssymptomerne.
Ernæring og kosttilskud
For at understøtte hestens sundhed og supplere behandlingen er det vigtigt at justere behandlingen af en hest med PPID. For eksempel spiller den rigtige ernæring en rolle i behandlingen af heste med PPID.
For at fastlægge en passende ration til hesten ser man først på hestens Body Condition Score (BCS), da den giver oplysninger om kroppens tilstand, og hvad der er nødvendigt for at opretholde en ideel tilstand 8. Som tidligere nævnt er vægttab et af symptomerne på PPID og forekommer generelt regelmæssigt hos ældre heste. Derfor er det også vigtigt regelmæssigt at overvåge BCS hos ældre heste, især dem med PPID, for at forhindre, at hesten taber sig for hurtigt og for meget.
Hos heste med PPID og insulinresistens ophobes fedt i forskellige områder af kroppen, hvilket kan få det til at se ud, som om hesten har en højere BCS, mens f.eks. ribbenene stadig er synlige. Det giver et skævt billede og kan føre til, at ejere ikke er i stand til at vurdere BCS korrekt, hvilket i sidste ende fører til forkerte foderjusteringer. Det er derfor godt at se på hele kroppens tilstand og inkludere dette i BCS. Hvis hesten faktisk har insulinresistens, der forårsager fedtophobning, er det tilrådeligt at sikre, at foderet indeholder så lidt sukker og stivelse som muligt. Det er ikke-strukturelle kulhydrater, som ikke er gavnlige for sundheden hos en hest med PPID og insulinresistens 9. Antag derfor en mængde på 1 g/kg kropsvægt pr. måltid af ikke-strukturelle kulhydrater. Når du kender hestens BCS, kan du justere foderet i overensstemmelse hermed og bruge forskellige fodertyper for at give hesten en afbalanceret og støttende kost.
Grovfoder er grundlaget for rationen og forsyner hesten med energi ved at fermentere fibre. Fibre er et strukturelt kulhydrat og derfor en velegnet energikilde til heste med PPID. Der findes forskellige typer grovfoder, f.eks. hø, græsensilage osv. Mængden af næringsstoffer i grovfoderet varierer fra art til art, og nogle arter, som f.eks. vårgræs, indeholder mange ikke-strukturelle kulhydrater. Prøv derfor at fodre heste med PPID med grovfoder, der har et lavt indhold af sukker og stivelse. Hvis du er i tvivl om mængden af sukker og stivelse i grovfoderet, skal du få foretaget en analyse 9.
Hvis grovfoderet ikke indeholder nok energi til hesten, kan rationen suppleres med hørfrøolie. Denne olie indeholder en ideel balance af omega 3- og 6-fedtsyrer og tilfører ikke ekstra sukker og stivelse til rationen. På grund af fedtsyrerne giver hørfrøolie hesten en langvarig energikilde og understøtter opretholdelsen af kropsvægten.
Da grovfoder ofte ikke indeholder nok vitaminer og mineraler til at opfylde hestens behov, anbefales det at supplere rationen med en balancer eller et vitamin- og mineraltilskud. Men før du køber en balancer eller et tilskud, skal du tjekke, hvor meget sukker og stivelse produktet indeholder, og undgå produkter med store mængder sukker og stivelse.
Et af symptomerne på PPID er tab af muskelmasse. For at opretholde muskelmassen kræves der protein fra foderet kombineret med motion. Træning eller motion er dog ikke muligt for alle ældre heste med PPID. Ikke desto mindre er det tilrådeligt at sikre, at hesten kan bevæge sig, så musklerne trænes og opbygges. Det behøver selvfølgelig ikke at være tung træning, men find en måde at motionere og træne på, som er mulig for din hest. Derudover sker det, at grovfoderet ikke indeholder tilstrækkeligt med protein til at forsyne kroppen med nok protein. Hvis det er tilfældet, kan rationen suppleres med et tilskud, der indeholder proteiner og aminosyrer, som støtter hestens muskler.
Heste med PPID, der lider af overdreven svedtendens, kan have gavn af at supplere elektrolytter, der går tabt, når hesten sveder 9. Især når hesten bevæger sig og sveder meget, giver det mening at genopbygge tabene ved hjælp af et tilskud.
Fordi heste med PPID er mere modtagelige for infektioner, og dette har en effekt på immunsystemets funktion, anbefales det at tilføje tilskud til rationen, der understøtter resistens 9.
Kort sagt er det vigtigt at tage affære så hurtigt som muligt, når man oplever symptomer på PPID, så behandlingen kan startes. Udover behandling gennem medicin giver god ernæring også den nødvendige støtte. Kontakt derfor en ernæringsekspert, som kan give dig råd og hjælp til at tilberede en passende ration, hvis du er i tvivl.
Referencer
Kirkwood, C.N., Hughes, K.J., Stewart, A.J. (2022) Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID) in Horses. Veterinary Sciences, 9(556):1-22.
Kirkwood, C.N., Hughes, K.J., Stewart, A.J. (2022) Prospective Case Series of Clinical Signs and Adrenocorticotrophin (ACTH) Concentrations in Seven Horses Transitioning to Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID). Veterinary Sciences, 9(572):1-21.
McGowan, T.W., Pinchbeck, G.P., McGowan, C.M. (2012) Prevalence, risk factors and clinical signs predictive for equine pituitary pars intermedia dysfunction in aged horses. Equine Veterinary Journal, 45(1):74-79.
Spelta, C.W. (2015) Equine Pituitary Pars Intermedia Dysfunction: Current Perspectives on Diagnosis and Management. Veterinary Medicine: Research and Reports, 6:293-300.
Stewart, A.J., Ireland, J.L., Durham, A.E., McGowan, C.M. (2023) Diagnosis of equine pituitary pars intermedia dysfunction. The Veterinary Journal, 300-302:1-6.
Bertin, F.R., De Laat, M.A. (2017) The diagnosis of equine insulin dysregulation. Equine Veterinary Journal, 49(5):570-576.
Miller, A.B., Loynachan, A.T., Bush, H.M., Hart, K.A., Barker, V.D., Campana - Emard, A.G., Grubbs, S.T., Adams, A.A. (2021) Effects of pituitary pars intermedia dysfunction and Prascend (pergolide tablets) treatment on endocrine and immune function in horses. Domestic Animal Endocrinology, 74:1-21.
Hart, K., Durham, A., Frank, N., McGowan, C., Schott, H., Stewart, A. (2021) Recommendations for the Diagnosis and Treatment of Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID). Equine Endocrinology Group, 1-13.
Galinelli, N.C., Bailey, S.R., Bamford, N.J., Harris, P.A. (2023) Nutritional considerations for the management of equine pituitary pars intermedia dysfunction. Equine Veterinary Education, 35:33-44.
Comments