De fleste heste er dagligt ude på græs eller i folden. Hvor længe og hvor ofte hestene er ude, afhænger ofte af de forskellige årstider. Om efteråret og vinteren er lyset kortere, og jorden er i mindre god stand på grund af vejret, så hestene er oftere inde end om sommeren, hvor lyset er længere, og vejrforholdene er bedre. Når hestene er ude, har de social kontakt med andre heste og kan bevæge sig frit. Det er vigtigt for hestens sundhed og velbefindende. Om foråret og sommeren har hestene adgang til græs ud over hø. Græs har andre næringsværdier end andre typer grovfoder, så det er vigtigt at tage højde for det, når hestene igen får adgang til græs. Ved at regulere hestens græsindtag sikrer man, at der ikke opstår en ubalance i rationen, som kan have konsekvenser for hestens sundhed og velbefindende.
Heste i naturen græsser mellem 14 og 16 timer om dagen. Fordøjelsessystemets anatomi er indrettet til hyppigt at fordøje små portioner 1. Det er derfor vigtigt, at heste har adgang til tilstrækkeligt grovfoder dagligt til at udføre denne naturlige adfærd. Det er derfor ideelt at lade hestene græsse på en græsmark på de årstider, hvor der er frisk græs, så de får fri motion og tilstrækkeligt med grovfoder. Men heste, der får ubegrænset adgang til en græsfold, vil æde den bar. Frisk græs indeholder energi, protein, vitaminer og mineraler, der er vigtige for kroppen. For eksempel indeholder græs en kilde til E-vitamin, som er vigtigt for sunde muskler, immunsystemet og fungerer som en antioxidant i kroppen 2. Græssets nøjagtige næringsværdi er dog ikke let at bestemme, fordi den afhænger af faktorer som vejret og græssets vækststadium, hvilket kan resultere i en ubalance i rationen, når hesten har ubegrænset adgang til græs 3. Desuden indeholder frisk græs om foråret ofte et højere indhold af sukker, hvilket kan påvirke hestens sundhed 4. Derfor er det vigtigt, at når hestene igen får lov til at græsse på græsmarker, så er de forberedt på det, og indtaget af frisk græs er reguleret.
Sukkerindhold i frisk græs
Græs producerer glukose (eller sukker) gennem fotosyntesen, som bruges som energikilde til plantevækst 5. Fotosynteseprocessen kræver ilt, vand og lys. Om natten, når det er mørkt, og planten ikke længere kan udføre fotosyntese, bruger græsset den energi, der er produceret i løbet af dagen, til at vokse, hvilket reducerer sukkerindholdet i græsset 5. Men om foråret er nætterne ofte stadig meget kolde, hvilket begrænser vækstprocessen, og græsset holder på vand og sukker for at overleve 5. Resultatet er, at sukkerindholdet ikke reduceres, og græsset indeholder stadig for meget sukker om morgenen, når hestene kommer på græs 5. Især om foråret, når hestene har adgang til frisk græs igen for første gang, kan indtagelsen af for meget sukker have en effekt på helbredet. Når hesten har adgang til (sukkerrigt) græs, uden at regulere indtaget og lade hesten vænne sig til forårsgræsset, ændres hestens ration pludselig, hvilket kan resultere i sundhedsproblemer som kolik, insulinresistens eller forfangenhed 6.
For at holde styr på, hvornår græsset har et højt sukkerindhold, kan fruktanindekset bruges som et værktøj. Det er et indeks, der er baseret på aktuelle vejrdata. Det giver således indsigt i sukkerindholdet i græsset i dit område og kan bruges som et værktøj i løbet af græsningssæsonen.
Måder at regulere hestens græsindtag på
Græsindtaget kan reguleres ved at reducere mængden af græs, der er tilgængeligt for hesten, reducere den tid, hesten er på græs, eller sørge for, at hesten kan indtage mindre græs.
For at regulere hestens græsindtag bruger man forskellige græsningssystemer 7,8. Som tidligere nævnt kan man vælge at give hesten ubegrænset adgang til frisk græs. Men for heste, der er modtagelige for forfangenhed eller lider af andre helbredsproblemer, hvor et højt sukkerindtag ikke er gavnligt, er dette ikke ideelt og kan have en effekt på helbredet 4. Især når hesten først kommer på græs, er ubegrænset græs ikke gavnligt, fordi græsset i denne periode indeholder mere sukker, og derfor kan et pludseligt øget indtag have en indvirkning på hestens helbred.
En almindeligt anvendt metode til at regulere mængden af græs er strip grazing 9. Ved at bruge en bevægelig tråd får hesten adgang til en stribe frisk græs hver gang, hvilket regulerer indtaget 10. Ved kun at placere en tråd på den ene side, hvilket får græsarealet til at vokse sig større, når tråden flyttes, eller ved at placere en tråd på begge sider, hvilket giver den del, der allerede er blevet græsset på, mulighed for at "hvile" og lade græsset vokse igen her (figur 1). Forskning har vist, at brugen af stribeafgræsning har en positiv effekt på Body Condition Score (BCS) og kropsvægt 7,9. Derudover får stribeafgræsning hesten til at absorbere betydeligt mindre græs sammenlignet med, når den tilbydes ubegrænset græs 9. Undersøgelser har dog vist, at heste, der får en ny stribe frisk græs til rådighed, optager græsset hurtigere end heste, der har ubegrænset adgang til græs og derfor græsser langsommere 7,9. En undersøgelse udført af Dowler et al (2012) viste, at når heste græsser i 8 timer, optager de mest græs i de første 4 timer i forhold til de næste 4 timer. Når hesten får adgang til en stribe frisk græs, er det derfor godt at overveje tidspunktet på dagen, for på kolde nætter, for eksempel, indeholder græs mest sukker om morgenen. Hvis hestene har adgang til dette sukkerrige græs i de første 4 timer om morgenen, vil de stadig optage mere sukker end ønsket. Da brugen af stribeafgræsning har en positiv effekt på hestens kropsvægt sammenlignet med heste, der græsser ubegrænset, er stribeafgræsning en god måde at regulere græsindtaget på.
Figur 1 Græsgang 1 har én bevægelig tråd, som øger græsgangens areal, hver gang der tilføjes en ny stribe frisk græs. Græsgang 2 har en bevægelig tråd forrest og bagerst, hvilket skaber 3 striber. Den lysegrønne stribe er det afgræssede område, som nu kan "hvile", den midterste stribe er der, hvor hesten græsser, og der tilføjes en ny stribe græs hver gang. Den sidste stribe (mørkegrøn) er den del, der endnu ikke er blevet græsset.
Desuden kan indtaget reguleres ved at give hesten kortere adgang til græsset. For hestens velbefindende er det dog vigtigt, at den får nok fri motion dagligt. Græsning på en græsmark er en nem måde at give hesten tilstrækkelig fri bevægelse på. Hvis man alligevel vil reducere græsindtaget, kan man skifte græsfolden ud med en fold, hvor hesten har adgang til en anden type grovfoder, f.eks. hø. Forskning viser dog, at hestene efter et stykke tid kommer ind i en rytme, som får dem til at græsse mere og hurtigere for at optage så meget græs som muligt på kortere tid 11.
I perioder, hvor sukkerniveauet er højt i græsset, anbefales det, at heste med tendens til forfangenhed eller diagnosticeret med PPID, insulinresistens eller EMS ikke har adgang til frisk græs. Disse heste har dog også behov for fri motion. For stadig at give disse heste fri motion kan man sætte dem ud på en sandfold, hvor de har adgang til grovfoder med lavt sukkerindhold.
Når nætterne om foråret stadig er kolde, og man kan se dug på græsset om morgenen, er det en god idé at slå græsset først, inden hestene kommer på græs. Sukkeret i græsset bruges til græssets vækst. Ved at slå græsset bruger man derfor sukkeret til at få græsset til at vokse igen 12. Det er dog vigtigt ikke at slå græsset for kort, fordi sukkeret sidder i den nederste del af græsset, så for kort græs indeholder stadig en masse sukker.
En mulighed, der i stigende grad anvendes af hesteejere, er brugen af en græsningsmaske. Forskning udført af Glunk et al (2014) viste, at heste med en græsningsmaske optog 30% mindre græs end heste uden en græsningsmaske i løbet af denne undersøgelse. Græsningsmasken giver hesten mulighed for at indtage mindre græs, men stadig have mulighed for at være på græs 13. Undersøgelser, der testede græsningsmasker, havde brugt græsgange, hvor græsset var mindst 8 cm og op til 20 cm højt 11,13. Hvis græsset er for kort, går græsset ikke igennem græsningsmasken, hvilket forhindrer hesten i at bide ordentligt af græsset. Længere græs viser sig dog at være sværere at bide af og tygge med en græsningsmaske end kortere græs. Der er også heste, som slet ikke vil græsse med en græsningsmaske, eller som har svært ved at drikke med græsningsmasken på14. Det er derfor godt at holde øje med hesten de første par gange med en græsningsmaske for at forhindre, at hesten går meget længe uden at spise eller drikke. Græsningsmasken er heller ikke lavet til at have på hele dagen. Derfor kan man vælge kun at tage den på midlertidigt, f.eks. kun i perioder, hvor græsset indeholder meget sukker. Det er f.eks. en mulighed, når hestene går ude på græsgange 24 timer i døgnet. Der er dog en risiko for, at hesten vil forsøge at indtage så meget græs som muligt på én gang og græsse hurtigere, når græsningsmasken tages af. En græsningsmaske er derfor en god mulighed i kombination med et andet græsningssystem, såsom strip grazing, for at forhindre, at hesten pludselig indtager en masse sukker, når masken tages af.
Det er derfor vigtigt at regulere hestens græsindtag i overgangen fra vinter til forår for at forhindre for meget sukkerindtag. Især når hestene har været meget indendørs i vinterperioden og endnu ikke har haft adgang til græs. Der er flere måder at regulere græsindtaget på. Det er vigtigt at overveje, hvilket system der kan anvendes i din hests opstaldning. Derudover har tidspunktet, hvor hesten har adgang til græs, også stor indflydelse på indtaget af sukkerholdigt græs. God management er derfor afgørende for at forebygge sundhedsproblemer på grund af indtagelse af sukkerholdigt græs.
Referencer
1. Bott, R., Greene, E.A., Koch, K., Martinson, K.L., Siciliano, P.D., Williams, C., Trottier,
N.L., Burk, A., Swinker, A. (2013) Production and Environmental Implications of
Equine Grazing. Journal of Equine Veterinary Science, 33(12):1031-1043.
2. Finno, C.J., Valberg, S.J. (2012) A Comparative Review of Vitamin E and Associated Equine Disorders. Journal of Veterinary Internal Medicine, 26(6): 1251-1266.
3. Ragnarsson, S., Lindberg, J.E. (2010) Nutritional value of mixed grass haylage in
Icelandic horses. Livestock Science, 131(1):83-87.
4. Harris, P., Bailey, S.R., Elliott, J., Longland, A. (2006) Countermeasures for Pasture-
Associated Laminitis in Ponies and Horses. The Journal of Nutrition, 136(7):2114-
2121.
5. Kathryn, A., Watts, B.S., Chatterton, J. (2004) A Review of Factors Affecting
Carbohydrate Levels in Forage. Journal of Equine Veterinary Science, 24(2):84-86.
6. Watts, K. (2010) Pasture Management to Minimize the Risk of Equine Laminitis.
Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 26(2):361-369.
7. Dowler, L.E., Siciliano, P.D., Pratt-Phillips, S.E., Poore, M. (2012) Determination of
Pasture Dry Matter Intake Rates in Different Seasons and Their Application in
Grazing Management. Journal of Equine Veterinary Science, 32(2):85-92.
8. Kenny, L.B., Burk, A., Williams, C.A. (2019) Managing Equine Grazing for Pasture
Productivity. Horse Pasture Management, 141-155.
9. Longland, A.C., Barfoot, C., Harris, P.A. (2021) Strip-grazing: Reduces pony dry
matter intakes and changes in bodyweight and morphometrics. Equine Veterinary
Journal, 54(1):159-166.
10. Cameron, A., Longland, A., Pfau, T., Pinnegar, S., Brackston, I., Hockenhull, J., Harris,
P.A., Menzies-Gow, N.J. (2022) The Effect of Strip Grazing on Physical Activity and
Behavior in Ponies. Journal of Equine Veterinary Science, 110: 1-31.
11. Ince, J.C., Longland, A.C., Newbold, C.J., Harris, P.A. (2011) Changes in proportions
of dry matter intakes by ponies with access to pasture and haylage for 3 and 20
hours per day respectively, for six weeks. Journal of Equine Veterinary Science, 31(5-
6):283.
12. Watts, K.A. (2004) Forage and Pasture Management for Laminitic Horses. Clinical
Techniques in Equine Practice, 3(1):88-95.
13. Glunk, E.C., Scheaffer, C.C., Hathaway, M.R., Martinson, K.L. (2014) Interaction of
Grazing Muzzle Use and Grass Species of Forage Intake of Horses. Journal of
Equine Veterinary Science, 34(7):930-933.
14. Longland, A.C., Barfoot, C., Harris, P.A. (2016) Efficacy of wearing grazing muzzles
for 10 hours per day on controlling bodyweight in pastured ponies. Journal of
Equine Veterinary Science, 45:22-27.
Comments