Styring og vedligeholdelse af hestens kropsvægt

Hestens kropsvægt påvirker dens præstation og generelle sundhed. Ernæring spiller en vigtig rolle for at opretholde kropsvægten. En ration, der overstiger eller ikke opfylder hestens daglige behov, fører efterfølgende til overvægt eller undervægt. Det er derfor vigtigt regelmæssigt at overvåge hestens kropsvægt og justere kosten i overensstemmelse hermed, når det er nødvendigt.

Formulering og sammensætning af en passende ration sker på baggrund af hestens behov. Disse behov er forskellige for hver enkelt hest og afhænger af faktorer som hestens alder, hestens helbred, dens aktuelle kropsvægt og intensiteten af den motion, den får 1. Et af de vigtigste næringsstoffer, der kommer fra kosten, er energi. Energi er nødvendig for kroppens vedligeholdelse, flere vigtige metaboliske processer og forsyner kroppen med brændstof under aktivitet 1. Når hestens daglige behov opfyldes gennem en passende kost, vil hestens kropsvægt forblive stabil. Men en kost, der konsekvent overskrider eller ikke opfylder de daglige behov, vil resultere i overvægt eller undervægt 2,3. For meget energi fra rationen omdannes til fedt, som lagres i kropsvævet og forårsager vægtforøgelse. Når hesten indtager energi, men ikke får nok energi til at opfylde kroppens behov, vil hesten bruge af de reserver, der er lagret i kroppen, hvilket i sidste ende vil få hesten til at tabe sig 3. Hvis hesten taber sig meget i en længere periode, kan det resultere i, at den bliver undervægtig.

Da det ikke er let at måle hestens kropsvægt regelmæssigt ved hjælp af en vægt, estimeres vægten ved hjælp af Body Condition Score (BCS). Ved hjælp af et 9-punktssystem kan hestens kropsvægt estimeres til 4. Hvis BCS bruges regelmæssigt, og scoren overvåges, giver det et indblik i hestens sundhed og den mængde energi, hesten får gennem sin ration. Hvis BCS er høj, indikerer det, at hesten får for meget energi gennem kosten. Omvendt, når BCS er lavere end normalt, indikerer det, at hesten får for lidt energi gennem rationen. En BCS mellem 4 og 6 anses for at være en ideel score for en hest 5.

Tabel 1 Body Condition Score-skemaet bruges til nemt at estimere hestens kropsvægt. Skemaet, der er udviklet af Henneke et al (1983), bruger et 9-punkts system, der ser på kroppens generelle tilstand. Det ser hovedsageligt på fordelingen og mængden af fedtvæv på forskellige dele af kroppen.

Punkter	Beskrivelse
1: Ekstremt tynd	Intet fedtvæv kan mærkes på hesten Knoglestruktur, ribben og hofte er tydeligt synlige Man kan mærke ribbenene Hesten ser ekstremt tynd ud
2. Meget tynd	Moderat mængde fedtvæv synligt Knogler, ribben og hofter er synlige Ribbenene kan mærkes Hesten ser tynd ud
3: Tynd	Synligt fedtvæv omkring rygsøjlen Knogler, manke, ribben og hofte er let dækket af fedtvæv Ribbenene kan mærkes
4: Moderat tynd	Hesten er tydeligvis ikke for tynd Knoglerne er dækket af et lag fedtvæv Ribbenene er let synlige og kan mærkes
5: Moderat	Ribbenene er ikke synlige, men kan mærkes Hestens hals og skuldre smelter gradvist sammen med resten af kroppen Manken er rund
6: Moderat kødfuld	Ribben kan mærkes, men fedt kan mærkes mellem ribbenene Fedtvæv er synligt langs hals og manke
7: Kødfuld	Ribben kan mærkes, men fedt kan mærkes mellem ribbenene Fedtvæv er synligt langs hals og manke
8: Tykt	Ribbenene er svære at føle Overfladen langs manke, skuldre og hals er fyldt med fedtvæv. Halsen er tykkere Fedtvævet langs indersiden af lårene øges
9: Ekstremt tyk	Uregelmæssig fordeling af fedtvæv over kroppen øges Ribbenene er ikke længere håndgribelige

Baseret på overvågning af BCS kan der foretages justeringer af hestens management for at optimere hestens velbefindende og ydeevne. Da behovene er forskellige for hver enkelt hest, er det vigtigt at tilpasse behandlingen til den enkelte. En hest med en højere BCS-score kræver en anden håndtering end en hest med en lav BCS-score.

Håndtering af en undervægtig hest

Undervægt eller vægttab hos heste kan have forskellige underliggende medicinske årsager 3. Det er derfor vigtigt, når hesten taber sig meget på kort tid, og diæten opfylder hestens behov, at få hesten tjekket af en dyrlæge. Der findes dog også sunde heste med et hurtigt arbejdende stofskifte, som har svært ved at tage på eller holde vægten. Heste med et hurtigt arbejdende stofskifte forbrænder den energi, de får gennem rationen, hurtigere. Som tidligere nævnt er energi et vigtigt næringsstof til bl.a. vedligeholdelse af kroppen 1. Derfor er det vigtigt, at heste med et hurtigt arbejdende stofskifte får nok energi gennem kosten til at opretholde kropsvægten.

Energi tilføres gennem tilsætning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner til kosten 1. Det er hovedsageligt kulhydrater og fedtstoffer, der giver hesten energi. Proteiner bruges som energikilde, når kosten ikke indeholder nok kulhydrater og fedt til at forsyne hesten med energi 6. Dette reducerer også mængden af protein, der er til rådighed til at opbygge muskler.

Kulhydrater opdeles i strukturelle og ikke-strukturelle kulhydrater. Strukturelle kulhydrater, eller fibre, kommer fra grovfoder som hø, ensilage, græs, men også roepulp. Fibre fordøjes til flygtige fedtsyrer i hestens tarme og leverer 60-70% af den energi, der kræves til fysisk vedligeholdelse og metaboliske processer i kroppen 7. Desuden er disse fedtsyrer vigtige for en velfungerende tarmflora 8,9. For mere information om vigtigheden af en sund tarmflora henviser jeg til bloggen "Betydningen af optimal tarmsundhed hos hesten". Ikke-strukturelle kulhydrater, eller sukker og stivelse, kommer fra kraftfoder og forsyner hesten med en energikilde, der hurtigt omsættes i kroppen 10.

Da det ikke er ønskeligt at fodre med en stor mængde sukker og stivelse, er det vigtigt at vælge næringsstoffer til en mager hests ration, som giver hesten tilstrækkelig energi uden at tilføje for mange ikke-strukturelle kulhydrater.

Fedt tilsættes ofte til hestens kost for at understøtte en sund pels og hud. Ud over denne understøttende funktion giver fedtstoffer energi 11. Hørfrøolie er et produkt, der ofte bruges til at tilføre nødvendige fedtstoffer til rationen. Det skyldes, at hørfrøolie er et plantebaseret produkt og indeholder den ideelle balance mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer. Dette produkt er derfor et ideelt supplement og en kilde til energi for heste, der kæmper med at holde vægten, uden overdreven tilsætning af sukker og stivelse.

Håndtering af en overvægtig hest

Overvægt hos heste er forbundet med sundhedsproblemer som insulinresistens, forfangenhed og Equine Metabolic Syndrome (EMS) 12. Som tidligere nævnt opstår overvægt hos heste, når rationen overstiger hestens behov. Den overskydende energi, som hesten ikke bruger, bliver til sidst lagret som fedt i kroppen 2. For at forebygge sundhedsproblemer og optimere trivsel og ydeevne bør man justere rationen for at reducere mængden af tilgængelig energi. Det er dog vigtigt at indføre ændringer i rationen gradvist, fordi fordøjelsessystemet, især tarmfloraen, er meget følsom over for pludselige ændringer 13. Derudover er det altid vigtigt, at rationen opfylder hestens behov for vitaminer og mineraler.

Heste fodres med kraftfoder for at give hesten de nødvendige vitaminer og mineraler. Derudover indeholder kraftfoder energi og giver heste, der udsættes for stor fysisk anstrengelse, en ekstra energikilde under denne anstrengelse 14. Hvis heste ikke bevæger sig meget og får for meget kraftfoder, kan det få hesten til at tage på i vægt. Derfor er det vigtigt at kontrollere, om hestens behov overskrides med den nuværende ration i forhold til den fysiske anstrengelse, hesten laver. Heste med lidt eller ingen fysisk anstrengelse har brug for mindre eller slet intet kraftfoder for at dække energibehovet, og for disse heste er et vitamin- og mineraltilskud, ud over det nødvendige grovfoder, tilstrækkeligt til at dække hestens behov.

Grovfoder er et vigtigt næringsstof for sammensætningen af hestens tarmflora og sundhed 8,9. Derudover spiser heste naturligt små portioner grovfoder i løbet af dagen, fordi hestens fordøjelsessystem ikke er i stand til at fordøje store portioner på én gang 15. Der findes forskellige typer grovfoder, og hver type grovfoder indeholder en forskellig mængde energi. Derfor kan man til en overvægtig hest vælge en type grovfoder, der har et lavt energiindhold, men som giver hesten tilstrækkeligt med fibre til at holde tarmfloraen i balance. Desuden kan denne type grovfoder ofte fodres i små portioner i løbet af dagen for at forebygge fordøjelsesproblemer som mavesår.

Ved stripgræsning begrænses mængden af græs, som hesten har til rådighed 16. Især når græsset indeholder meget sukker, er dette en nyttig metode til at regulere og reducere mængden af energi fra rationen 16. Da det er vigtigt for hesten at komme tilstrækkeligt ud, kan hesten også sættes ud i en sandfold med en høhæk fyldt med lavenergi-grovfoder.

Det er ikke kun den rigtige kost, der er vigtig for, at hesten taber sig. Tilstrækkelig motion får også hesten til at forbrænde overskydende energi og tabe sig 17.

Kort sagt, hvis en hest er overvægtig eller undervægtig, er det vigtigt først at udelukke eller diagnosticere eventuelle medicinske problemer. Gennem rådgivning fra en dyrlæge og ernæringsekspert kan man sammensætte en passende ration for at optimere hestens sundhed, velbefindende og præstation.

Referencer

1. Ellis, A. D. (2013). Chapter 5 - Energy systems and requirements. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.

2. King, C., & Mansmann, R. A. (2004). Preventing laminitis in horses: Dietary strategies for horse owners. Clinical Techniques in Equine Practice, 3(1): 96–102.

3. Jarvis, N., & McKenzie, H. C. (2021). Nutritional Considerations when Dealing with an Underweight Adult or Senior Horse. Veterinary Clinics of North America - Equine Practice, 37(1): 89–110.

4. Dugdale, A. H. A., Grove-White, D., Curtis, G. C., Harris, P. A., & Argo, C. M. C. G. (2012). Body condition scoring as a predictor of body fat in horses and ponies. Veterinary Journal, 194(2): 173–178.

5. Jensen, R. B., Danielsen, S. H., & Tauson, A. H. (2016). Body condition score, morphometric measurements and estimation of body weight in mature Icelandic horses in Denmark. Acta Veterinaria Scandinavica, 58(1): 20-23.

6. Joh Johnson EL, Duberstein KJ. How to Feed a Horse : Understanding Basic Principles of Horse Nutrition. University of Florida, IFAS Extension, 1-5.

7. Bergman, E. N. (1990). Energy contributions of volatile fatty acids from the gastrointestinal tract in various species. Physiological Reviews, 70(2): 567-590.

8. Raspa, F., Vervuert, I., Capucchio, M. T., Colombino, E., Bergero, D., Forte, C., Greppi, M., Cavallarin, L., Giribaldi, M., Antoniazzi, S., Cavallini, D., Valvassori, E., & Valle, E. (2022). A high-starch vs. high-fibre diet: effects on the gut environment of the different intestinal compartments of the horse digestive tract. BMC Veterinary Research, 18(1): 1-11.

9. Moore-Colyer, M. J. S., Hyslop, J. J., Longland, A. C., & Cuddeford, D. (2000). Intra-caecal fermentation parameters in ponies fed botanically diverse fibre-based diets. Animal Feed Science and Technology, 84(3–4): 183-197.

10. Longland AC, Byrd BM. Pasture nonstructural carbohydrates and equine laminitis. In: Journal of Nutrition, 136(7): 2099-2102.

11. Warren, L. K., & Vineyard, K. R. (2013). Chapter - 7 Fat and fatty acids. In: Geor, R.J., Harris, P.A., & Coenen, M., (Eds.). Equine Applied and Clinical Nutrition. Saunders Elsevier: China.

12. Chapman, S. J. (2015). Obesity and the health and welfare of the leisure horse. The Veterinary Nurse, 5(2): 94-99.

13. De Fombelle, A., Varloud, M., Goachet, A. G., Jacotot, E., Philippeau, C., Drogoul, C., & Julliand, V. (2003). Characterisation of the microbial and biochemical profile of the different segments of the digestive tract in horses given two distinct diets. Animal Science, 77(2): 293-304.

14. Jose-Cunilleras, E., Hinchcliff, K. W., Sams, R. A., Devorand, S. T., & Linderman, J. K. (2002). The glycemic index of a meal fed before exercise alters substrate use and glucose flux in exercising horses. Journal of Applied Physiology, 92(1): 117-128.

15. Métayer, N., Lhôte, M., Bahr, A., Cohen, N. D., Kim, I., Roussel, A. J., & Julliand, V. (2004). Meal size and starch content affect gastric emptying in horses. Equine Veterinary Journal, 36(5): 436–440.

16. Cameron, A., Longland, A., Pfau, T., Pinnegar, S., Brackston, I., Hockenhull, J., Harris, P. A., & Menzies-Gow, N. J. (2022). The Effect of Strip Grazing on Physical Activity and Behavior in Ponies. Journal of Equine Veterinary Science, 110: 1-31.

17. Walshe, N., Cabrera-Rubio, R., Collins, R., Puggioni, A., Gath, V., Crispie, F., Cotter, P. D., Brennan, L., Mulcahy, G., & Duggan, V. (2021). A Multiomic Approach to Investigate the Effects of a Weight Loss Program on the Intestinal Health of Overweight Horses. Frontiers in Veterinary Science, 8: 1-16.6.